Byttet svarer igen! Gennem millioner af år har flagermusenes byttedyr uafhængig af hinanden udviklet modtræk for at undgå at blive ædt - naturen evige våbenkapløb!

Hele syv forskellige natflyvende insektfamilier har udviklet en form for flagermuse-detektor; ugler, målere, spindere, møl, guldøjer, knælere og fårekyllinger. De kan derfor på afstand aflytte flagermusenes ultralysskrig og reagere derefter.

Disse detektorer er vidt forskelligt opbyggede og sidder forskellige steder på dyret.

Hos uglerne sidder de på brystkassen, spinderne har omformede palper på hovedet og guldøjer har "blærer" i vingen. Hos fossile guldøjer findes disse "blærer" ikke - de er nemlig over 50 mio år gamle og fra før flagermusenes æra!

Danske forsøg har vist at jagtlykken hos dværgflagermus øges fra 10% til 50%, hvis man blokkerer guldøjernes detektor.

Brun Bjørnespinder vil svare på flagermusens ultralyd med sit eget ultralydsklik, som "fortæller" at den smager elendigt! Flagermusen tager højst fejl to gange!

Andre insekter kaster sig til siden , laver et loop eller dykker mod jorden når de indfanges af flagermusens scanner.

Flagermusenes modtræk på det....

Kapløbet kører til evig tid. Flagermusene må tilpasse sig de nye tider. Vand- og damflagermus har valgt den lette løsning og æder kun de ultralyddøve myg.

Langørede flagermus har udviklet et ultralydsskrig der er 1000 gange svagere end de fleste andres, så insekternes alarmklokke ikke ringer før det er for sent! Svagere skring giver til gengæld et svagere ekko - derfor de store ører!