Flagermusene er selvfølgelig tilpasset livet som luftlevende pattedyr.
De relativt store vinger springer umiddelbart i øjnene. Knoglerne er lange og tynde og er beklædt med en ultratynd men meget stært flyvehud. Flyvehuden er udspændt mellem forlemmernes fire fingre (tommelen er fri), kroppen, halen og baglemmerne. Den er hos de små flagermus kun 0.05 mm tyk, og alligevel er der plads til blodkar, muskler og elastiske fibre!
Tandsættet er typisk for en insektædere med små spidse tænder. Netop tænderne er vigtige til artbestemmelsen.
Ørernes mangfoldige udformninger afspejler deres særdeles centrale betydning som "lyttelapper". Ved basis i hvert øre sidder et indre ørelåg, tragus, som også er vigtig i artsbestemmelsen.
De fleste flagermus hviler hængende i bagbenene, men de kan jo heller ikke andet når forbenene er blevet til vinger! Men flagermusenes storetå sidder yderst - modsat alle andre pattedyrs! Benet er nemlig drejet 180 grader i hofteleddet, og derfor vender knæet også bagud! Tilpasningen giver et bedre afsæt når flagermusen skal sætte af.
Hunnerne har to små dievorter mellem bagbenene og hannerne en tydelig penis.
|
|
|
|
Flagermus hun |
Flagermus han |
|
Venstre vinge: Brunflagermus
|
|
|
