Langøret flagermus (Plecotus auritus)

Middelstor art.  
Kropslængde ca. 4,5 cm.; vingefang ca. 25 cm.; vægt 5 - 10 g.  
Let kendelig på de meget lange ører (3,5 cm). Pelsen er brun til gråbrun, løs og uldagtig. Øjnene forholdsvis store.  

Adfærd:  
Utrolig manøvredygtig. Jager tæt på vægge og træernes løv, hvorfra den på svirrende vinger snupper insekter.  

Udbredelse:  
Svær at registrere, men kendt fra alle landsdele. Ret almindelig. Træffes både sommer og vinter i bygninger og hule træer.

Se udbredelseskort og vingesilhouet