Udskæringsplan for flagermuskasse:

Kassen laves i vandfast finer og ru brædder. I udskæringsplanen er brugt 16 mm krydsfiner. Vælger du byggematerialer i en anden tykkelse skal du være opmærksom på, at breddemålet i sidetrekantens grundlinje også skal ændres. Udskæringerne laves lettest i finer, men bagstykke og tag skal helst være i ru brædder, så flagermusene har noget at gribe fat i, når de kravler op i kassen. Kassen samles med skruer.

Det er vigtigt, at indflyvningssprækken op i kassen ikke er over 20 mm, så flagermusene undgår konkurrence fra småfugle. Da flagermusene gerne vil skifte mellem flere opholdssteder, er det en fordel at opsætte en række kasser i samme område. Kasserne anbringes i mindst 4 m's højde direkte på højstammede gamle træer - gerne i parker, skovbryn og lysninger. Sørg for at anbringe kasserne, så der er fri indflyvning i 4-5 m omkring.

Du kan udskrive udskæringsplanen og en byggevejledning fra vores info-ark service.