Udbredelse: Yngler nord og øst for Danmark. Bestande på Island, Norge, Sverige, Finland og i de russiske tundraområder i et bredt bælte mod øst helt til Stillehavskysten. Bestanden har bredt sig mod syd til Mellemsverige og Skåne.

Træk og rast: Efterårtrækket påbegyndes i slutningen af september, hvor den finsk-russiske bestand trækker mod sydvest. Trækket kulminerer i løbet af oktober-november. Forårstrækket foregår tilbage til yngleområderne mod nordøst og kulminerer i løbet af april.

Overvintring: De skandinaviske sangsvaner kan overvintre i yngleområderne. Men med over 10.000 sangsvaner overvintrende i de danske farvande, på oversvømmede engarealer og vintersædmarker er Danmark Europas vigtigste overvintringslokalitet for den finsk-russiske bestand.