Sangsvanen er på størrelse med vores egen ynglefugl knopsvanen. Den kendes fra knopsvanen på et langt næb med et tydeligt gult langstrakt felt ved basis. Halsen er lang og øverste del holdes på svømmende fugle strakt. Hovedet holdes vandret i forhold til halsen. På afstand, hvor det gule felt ikke kan ses, kan hals og hovedvinkel være et godt kendetegn til at skelne sangsvane fra knopsvane, idet knopsvanen ofte holder halsen mere s-bøjet og hovedet let sænket.

Sangsvanens hovedudbredelse ligger i Finlands og Ruslands fjeldegne i et bredt bælte, der strækker sig helt til Stillehavskysten. Yngler desuden på Island og i Norge og Sverige. Den svenske bestand har bredt sig, så ynglepar nu træffes så langt sydpå som i Skåne.

Overvintrer hovedsagelig i Holland og Danmark. Den danske vinterbestand tæller over 10.000 fugle og gør dermed Danmark til artens vigtigste